Får du det dårligt, når du tænker på, at du skal til tandlægen? Bliver du bange? Har du ligefrem tandlægeskræk? Det kan være både hårdt og ubehageligt at skulle være bange, hver gang man skal til tandlægen. Det kan være en svær tid op til, og det kan føles næsten umuligt at skulle hive sig selv derhen, og så kan det være utrolig angstprovokerende at være der. Herunder kan du læse om, hvorfor den ubehagelige tandlægeskræk overhovedet opstår, og hvordan du håndterer den, så du ikke skal være påvirket, hver gang du skal afsted til tandlægen.
Derfor har du tandlægeskræk
Din tandlægeskræk opstår i mange tilfælde fordi, du har haft en dårlig oplevelse hos tandlægen, eller fordi du bliver angst ved det ukendte. Da du ikke ved, hvad der skal ske hos tandlægen, og ved tanken om at det kan risikere at være smertefuldt, så er der ikke noget at sige til, at tandlægeskrækken opstår. Det er helt naturligt, og derfor er det også noget, som mange har.
Hvis du har haft en slem oplevelse hos tandlægen, så forbinder du sikkert tandlægebesøg som noget dårligt og ubehageligt, og noget du skal være bange for. Og så får du angst for det forud for besøget. Det er i bund og grund helt naturligt, men det er der selvfølgelig råd for.
Selvom det kan være hårdt at skulle vende sig af med ubehageligt tanker, så er det i dette tilfælde faktisk noget nær nødvendigt. Det er nemlig uhyre vigtigt at gå til tandlægen og få tjekket sine tænder regelmæssigt, da der i de senere år er blevet vist en sammenhæng mellem tandrelaterede problemer og sygdomme med hjertet og forværring af diabetes.
Sådan håndterer du din tandlægeskræk
Når du skal af med din tandlægeskræk, er der en masse ting, du kan gøre for det. Herunder får du en liste af alt det, du kan forsøge dig med for at få det bedre med at gå til tandlægen:
- Undersøg på forhånd. Hvis du på forhånd finder ud af, hvor slemt det egentlig er hos tandlægen, så du kan finde ud af, at det faktisk slet ikke kan gå så galt.
- Lær at trække vejret ordentligt. Vejrtrækningsøvelser kan være en fantastisk idé, da de kan hjælpe dig med at slappe mere af både forud for dit tandlægebesøg og under det.
- Medbring din mobil, en bog eller andet, der distraherer dig og får dig til at slappe af. Hvis du sidder med noget i hånden, eller måske lytter til noget musik, så kan det være du til en vis grad glemmer at være bange.
- Sørg for at få en tandlæge, du er tryg ved, og spørg ham eller hende! Det er simpelthen så vigtigt at have en tandlæge, der er god, og som du er tryg ved, da det i sidste ende kan afgøre, hvordan du har det med at gå til tandlægen. Og når først du har fundet en god en, kan du uden tvivl spørge om alt det, du har lyst til, når du er derinde. De vil helt sikkert glædeligt forklare dig, hvad der sker, og hjælpe dig med at blive tryg ved situationen.