Forestil dig at du er flyttet til Varde i det gamle Ribe Amt. Du har købt en grund og er ved at bygge et helt nyt hus. Du kan selv indrette huset, som man altid kan, men her kan du desuden bestemme, hvordan du ønsker værelserne skal være, hvor stort køkkenet og badeværelset skal være, om du vil have et åbent eller lukket køkken og meget mere. Derfor kan du også få lov at bestemme, hvordan gulvet skal være, hvilket køkken du vil have, hvordan vindueskarmene skal se ud. Valgene er næsten uendelige, og der er meget at forholde sig til. Selvom det kan virke overvældende, bør det være en stor fornøjelse at skabe sig sit kommende hjem. Særligt køkken og badeværelse finder mange stor glæde i at vælge, da det er noget af det, der virkelig definerer et hjem. Hvis man er til ubetinget luksus og gerne vil have, at hjemmet udstråler luksus, kan man overveje at installere granitoverflade, da de er praktiske og meget holdbare, samtidig med at de har et look der langt overstiger den egentlige pris. Granit er nemlig skinnende og smukt, mens priserne er meget overkommelige.
Hvad er granit?
Granit er en blanding af mange forskellige mineraler, og navnet kommer af ordet granum. Årsagen hertil skal findes i, at granum betyder korn, hvilket henviser til strukturen i granit, som typisk er meget grovkornet. Granit har ofte et rødligt skær, men kan også fås i grønlige, blålige eller sorte nuancer. Det er en bjergart, og dansk granit brydes ud og findes på Bornholm, men man kan også få importeret granit fra andre lande, da den bornholmske granit er blålig, så hvis man ønsker en anden nuance får man den andetsteds fra. Granit kommer i mange forskellige former, og den er ikke altid lige så glat og poleret som på bordpladen, men kan også have en mere rustik overflade.
Kan granit kun bruges til bordplader?
Når man er færdig med at forestille sig sit nye drømmehus med flotte overflader af granit, sidder man måske tilbage og spørger sig selv, om granit kun kan bruges til bordplader. Og hvis det ikke er tilfældet, hvad kan man egentlig så bruge granit til? Granit i den form, man kender fra bordplader, er imidlertid ikke den eneste form, granit kommer i. Granit er hyppigt benyttet i eksempelvis kantsten, brosten, trapper, fordi det er et meget stærkt materiale. Det kan også benyttes indendørs til eksempelvis badeværelsesfliser, og her minder fremtoningen meget om den, man kender fra bordplader og vindueskarme. Endelig kan man også benytte granit som udendørs pynt. Man ser således ofte fuglebade, der er skåret i granit, da det kan modstå al slags vejr. Det samme gælder i forbindelse med sten med indgravering. Man kan for eksempel forestille sig en hussten med en velkomsthilsen, ligesom størstedelen af gravsten er hugget i granit. Endelig er det meget moderne med små pyntefigurer i granit, og man ser således tit små dyr eller andre genstande i granit, som pryder indkørslen, haven eller terrassen.