Du kender det helt sikkert. Du skal have kaffe, og det skal bare være nu. Trætheden er væltet ind over dig som en bølge, og øjnene begynder at blive tunge. Måske ryster dine hænder, og dit hoved dunker på en ganske ubehagelig måde.
Når du i panik og plaget af kaffeabstinenser leder efter den nærmeste udbyder af kaffe, så er det meget sjældent at du tænker over, hvor denne kaffe kommer fra, og hvordan den er produceret. Men det bør du faktisk gøre – og af flere forskellige årsager.
Læs mere på: https://noru.dk/oekologisk-kaffe
Økologisk kaffe er bedre for dig
Økologisk kaffe er desværre endnu ikke vundet så meget frem blandt Danmarks mange ivrige kaffedrikkere. Vi har en tendens til at vælge det vi kender, frem for at tænke på det, som er godt for os. Og er vi kaffetørstige, så tænker vi ikke over noget som helst andet end at finde den nærmeste kaffeautomat.
Men økologi er på vej frem – også når det kommer til økologisk kaffe. Og der er altså mange grunde til at vælge den økologiske variant af kaffen, næste gang du er ude at handle ind. Lad os sammen tage et kig på, hvad nogle af disse er.
Økologisk kaffe er bedre for naturen
Der er ikke mange, som har lyst til at høre det. Men når vi drikker kaffe fra nogle af de absolut mest populære udbydere, så er vi faktisk ofte med til skånselsløst at udnytte naturen og dens ressurser.
Nogle steder i Afrika bliver kæmpe områder for eksempel drænet for vand for at producere kaffebønnerne. Denne slags ting sker ikke, når man køber økologisk kaffe. Her er der fokus på at behandle naturen godt, og der bruges ingen kunstige sprøjtemidler eller giftig gødning. Det hele er naturligt, og det er både godt for kroppen og for miljøet.
Økologisk kaffe er bedre for dem, som producerer den
Er det ikke nok at gøre gode ting for naturen, så gør man faktisk også gode ting for andre mennesker ved at tilvælge den økologiske kaffe. For tit går naturvenlig produktion nemlig også hånd i hånd med menneskevenlig produktion.
Når kaffen produceres økologisk er der mindre fokus på masseproduktion og profit. Derfor får dem, som arbejder med kaffen, også bedre arbejdsvilkår. Mange steder får de bedre løn, kortere arbejdsdage og generelt bedre liv. Dette gælder ikke for al økologisk kaffe, men er tilfældet ved rigtig mange af disse produkter.