Skal du og din familie i sommerhus denne sommer? Så er du helt sikkert ikke den eneste. I kølvandet af den seneste tids nedlukninger, bliver sommerhusene booket på rekordtid, og danskerne har genfundet glæden ved ferie i eget land. Hvis I skal på sommerhusferie, så får I her nogle gode tips, til hvordan at I gør ferien endnu bedre.
Når man drager afsted på ferie er der altid nogle ting som man glemmer, mister eller tænker kunne have været godt at have haft med. Sådan er det altid, og det kan helt sikkert næppe undgås. Der er dog nogle ting du kan huske, lave eller tage med, som kan være med til at sommerhusturen bliver helt fantastisk.
Nogle ting kan vi desværre ikke styre. Dette er fx det danske vejr. Derfor må man sørge for at resten fungerer. Hvis I skal køre i lang tid, er der intet værre end en dårlig gps, eller at fare vild på vejen. Fra mærket Celly kan du købe mobilholdere, der gør det nemt for dig at finde vejen, samtidig med at mobilen bruges til at spille det bedste musik som alle kan synge med på. Skal I på cykelferie kan I også finde en smart mobilholder til cyklen.
Forberedt på dårligt vejr
Som sagt er den største usikre faktor i Danmark, altid det danske vejr. Hvis det arter sig – perfekt, hvis det står ned i stænger i en hel uge – ikke så fedt. Derfor er det en god idé at pakke nogle sjove aktiviteter med som kan laves indendørs. Tag fx noget porcelænsmaling med, og dekorer fine kopper, kander og andet porcelænstøj, som eventuelt kunne blive sommerhusets inventar. Kortspil, brætspil og andre spil er altid et hit, og det kan også være en fordel at tage regntøjet med. Med den rette påklædning kan udendørsophold alligevel være ret hyggeligt selvom det regner.